At skændes
Haendelser 3 min læsetid

Drømme om at skændes — hvem er det egentlig, du taler med?

Har du drømt om at skændes? Skænderier i drømme handler sjældent om det faktiske forhold — de er indre konflikter, dramatiseret gennem andre mennesker.

Kort fortalt
  • En indre konflikt mellem to sider af dig selv, dramatiseret gennem to personer
  • Noget uafklaret eller usagt i et virkeligt forhold, der har brug for opmærksomhed
  • Undertrykt vrede eller frustration, der finder et udløb i drømmens trygge rum
Indhold

Hvad betyder det at drømme om at skændes?

Drømmens skænderi kan efterlade dig med en ubehagelig følelse af konflikt — især hvis det er med nogen, du holder af. Men skænderiet i drømme er sjældent et varsel eller et faktisk billede af et forhold. Det er meget oftere en indre dialog, du fører med dig selv.

Hvem taler egentlig i skænderiet

En indre konflikt eksternaliseret

Det er ét af drømmens mest brugte virkemidler: to sider af dig selv, der er i konflikt, fremstillet som to forskellige mennesker. Den person, du skændes med i drømmen, repræsenterer gerne en del af dig selv — måske den ansvarlige side over for den spontane, den selvopofrende over for den egocentriske, det du vil over for det du tror, du bør.

Hvem du skændes med — og hvad I skændes om — er nøglen. Hvad repræsenterer den anden person for dig?

Uafklaret spænding i et virkeligt forhold

Nogle gange er drømmens skænderi mere direkte: der er noget mellem dig og den person, som ikke er sagt, noget der gnaver, noget der ikke er blevet adresseret. Drømmens skænderi er da psykens dramatisering af den spænding — en tryg arena til at sige det, der ikke blev sagt.

Spørgsmålet er da: hvad ville du egentlig have sagt, hvis du kunne?

Undertrykt vrede finder vej ud

Vrede der undertrykkes om dagen, finder gerne vej ind i drømmene om natten. Hvis du er i en situation, hvor du ikke kan vise vrede eller frustration — af sociale, professionelle eller personlige grunde — er drømmens skænderi et ventilationspunkt.

Det er ikke farligt. Det er faktisk sundt. Vrede der får et udtryk — selv i drømmens billedsprog — er vrede, der bearbejdes fremfor at samle sig op.

Grænser der testes og hævdes

At skændes er at markere grænser. Drømmens skænderi kan spejle et behov for at sætte grænser i virkeligheden — over for en bestemt person, en situation eller en forventning, du ikke længere vil leve op til. Psyken øver grænsesætningen i drømmens trygge rum.

Hvordan skænderiet endte

Skændtes du med nogen, der står dig nær, er det enten et uafklaret tema i det forhold, eller også repræsenterer personen en side af dig selv. Skændtes du med en fremmed, er det oftere ren indre konflikt — den fremmede er en ukendt del af dig selv, som du er i konflikt med. Endte skænderiet med forsoning, er en indre konflikt ved at blive løst, og noget modstridende begynder at finde fred. Eskalerede det i stedet og blev værre, stiger spændingen i dit liv, og noget skal adresseres — enten internt eller i et konkret forhold. Sagde du noget, du fortrød, er det gerne fordi noget i dig er bange for at skade andre med din ærlighed eller din vrede. Og vandt du skænderiet, kan det spejle et ønske om at blive hørt og anerkendt — eller en følelse af, at noget i dig har brug for at “vinde”.

Fra Jungs komplekser til sagaens holmgang

Konflikt er ét af psykologiens mest studerede mellemmenneskelige fænomener — og ét af de mindst studerede i drømmekontekst. Det er overraskende, fordi konfliktsymbolik er meget almindelig i drømme.

Jung beskrev det, han kaldte “komplekser” — følelsesmæssigt ladede tanke- og følelsesklynger, der kan “tage over” i drømme og agere som selvstændige figurer. Personen, du skændes med i drømmen, er gerne aktiveringen af et sådant kompleks: en del af dig selv med stor følelsesmæssig ladning.

I de norrøne sagaer er æresstrid — holmgang og verbal duel — ét af de mest ritualiserede konfliktmønstre. Det interessante er, at sagaernes konflikter altid handler om noget grundlæggende: ære, sandhed, tilhørsforhold. Drømmens skænderi bærer gerne den samme alvor, selv når det handler om det trivielle.

Kilder og videre læsning

  • Carl Gustav Jung, Mennesket og dets symboler (1964) — komplekset: den ladede knude i psyken, som drømmen sætter op som en scene.
  • Ernest Hartmann, The Nature and Functions of Dreaming (2011) — hvordan undertrykt vrede finder form i drømmebilleder.
  • G. William Domhoff, The Scientific Study of Dreams (2003) — kontinuitetshypotesen, og hvorfor skænderiet i drømmen ofte handler om dig selv.
Drømmeguiden anbefaler Drømme giver sjældent ét enkelt svar — de taler til dig gennem billeder og følelser. Spørg dig selv:

Tidligere refleksioner

Ingen gemte refleksioner endnu — begynd ovenfor.

Udforsk videre

Relaterede drømmesymboler