Drømme om at miste tænder — hvorfor er den så almindelig?

Hvad betyder det at drømme om at miste tænder?

Få drømme efterlader så tydelig en fornemmelse i kroppen. Du mærker det med tungen inden du er vågen — en tand der sidder løst, og så en til. Nogle spytter dem ud i hånden. Andre ser dem smuldre som kridt.

Det er en af de mest udbredte drømme der findes, og den beskrives næsten ens af mennesker der ellers drømmer vidt forskelligt. Den lighed er i sig selv det mest interessante ved den.

Halvandet årtusinde med tandtab

Artemidoros fra Daldis skrev om tanddrømme i 100-tallet, og han læste dem som varsler: tænder stod for familiemedlemmer, og en tand der faldt ud, betød et tab i husstanden. Den tolkning holdt sig bemærkelsesværdigt længe.

Den findes stadig i folketro flere steder, og den dukker op i kommentarfelter den dag i dag. Det siger noget om hvor stærkt billedet er: en krop der taber noget den ikke kan sætte tilbage.

Overtroen der overlevede

Grunden til at varslet holdt sig, er formentlig at tænder er noget af det mest uigenkaldelige vi har. En voksen tand vokser ikke ud igen. Når kroppen i drømmen mister noget permanent, leder sindet efter et tab i det virkelige liv at knytte det til — og finder som regel et.

Det gør ikke varslet sandt. Men det forklarer hvorfor det er så svært at ryste af sig, selv når man ikke tror på det.

Fra varsel til selvbillede

I nyere drømmepsykologi er tyngdepunktet flyttet. Tænder er det man viser når man smiler og taler; de hører til ansigtet udadtil. Mister man dem i drømmen, kan det læses som usikkerhed om hvordan man tager sig ud — i en ny rolle, et nyt job, en situation hvor man skal fremstille sig selv.

Drømmen melder sig gerne i perioder hvor noget skal præsteres foran andre. Den handler da sjældent om alder eller udseende, men om at blive set og bedømt.

Det kroppen måske fortæller

Nogle vågner fra drømmen med ømme kæber. Tænderskæren under søvn er udbredt og knyttes ofte til stress, og en kæbe der spænder i timevis, kan sætte sig som et billede i drømmen. Det er ikke en modsætning til den psykologiske læsning — det er den samme spænding, oplevet to steder.

Kommer drømmen ofte, og vågner du med hovedpine eller ømhed i kæben, er det værd at nævne for tandlægen. Det er en af de få drømme hvor en konkret forklaring kan findes uden for sindet.

Kilder og videre læsning

• Artemidoros fra Daldis, Oneirocritica (ca. 150–200 e.Kr.) — den ældste bevarede systematiske behandling af tanddrømme, relevant som kulturhistorie og ikke som dokumentation.
• Calvin Hall & Robert Van de Castle, The Content Analysis of Dreams (1966) — normative data, relevant fordi de viser hvor udbredt motivet faktisk er.
• G. William Domhoff, The Scientific Study of Dreams (2003) — kontinuitetshypotesen, relevant for at drømmen melder sig i perioder hvor noget skal præsteres foran andre.