Drømme om ikke at kunne skrige — hvorfor kommer der ingen lyd?

Hvad betyder det at drømme om ikke at kunne skrige?

Noget farligt sker, og du trækker vejret for at råbe. Munden åbner sig. Der kommer en hvislende lyd, eller ingenting. Du prøver igen, hårdere, og resultatet er det samme.

Drømmen hører til de mest udbredte, der findes, og den efterlader ofte en mærkelig eftervirkning i halsen ved opvågningen. Den har formentlig to lag: ét, der ligger i kroppen, og ét, der ligger i det, du bærer på.

Stemmen, der ikke slipper ud

Lammelsen, der også omfatter stemmen

Under REM-søvn er skeletmuskulaturen koblet fra, og de muskler, der styrer stemmen, er en del af det. Hjernen kan give ordren om at råbe, uden at noget sker. Drømmen tager imod den manglende lyd og gør den til en del af handlingen.

Hvorfor det opleves så stærkt

At råbe er noget af det mest instinktive, vi gør, når vi er bange. At netop den reaktion falder bort, giver en hjælpeløshed, som få andre drømme rammer lige så præcist. Det er formentlig derfor, de fleste husker denne drøm godt.

Det ord, du ikke fik sagt

Ved siden af forklaringen findes et indhold. Drømmen kommer ofte i perioder, hvor noget er usagt — en indvending, en grænse, en sandhed, det koster at sige højt.

Hvem du råbte til

Hvis ingen i nærheden reagerede: Peger gerne mod en følelse af ikke at blive hørt, i en relation eller et sted, hvor du har prøvet at sige fra.

Hvis du råbte til nogen, du kender godt: Kan spejle noget uafklaret netop dér. Hvem det var, er ofte den mest brugbare oplysning, drømmen giver dig.

Hvis du forsøgte at advare nogen: Handler ofte om ansvar. Følelsen af at se noget komme uden at kunne stoppe det, er kendt fra mange situationer i vågen tilstand.

Hvis lyden kom, men alt for svagt: En almindelig variant. Kan tolkes som, at du har sagt fra, men uden den vægt, du gerne ville have haft.

Hvis du vågnede af dit eget råb: Sker, når atonien slipper, lige idet forsøget gøres. Det er ubehageligt, men det siger ikke mere om drømmen, end at den nåede helt frem til opvågningen.

Når den kommer sammen med andre drømme

Nogle genkender den samme situation fra gang til gang, med det samme sted og det samme ansigt, der ikke vender sig om. Andre får den kun i perioder, hvor meget står uafklaret. Begge dele er almindelige, og forskellen siger mere om, hvad drømmen hænger sammen med hos dig, end om drømmen i sig selv.

Drømmen optræder ofte sammen med beslægtede billeder: at falde, at drukne, ikke at kunne bevæge sig. De deler samme kerne — en krop, der ikke gør det, den skal, i det øjeblik det gælder mest.

Kommer den ofte, og altid med det samme ansigt på den anden side, er det værd at tage det som en anledning til at tænke over, hvad der egentlig er usagt.

Kilder og videre læsning

• Ernest Hartmann, The Nature and Functions of Dreaming (2011) — om mareridt og følelsesmæssig bearbejdning, relevant for hvorfor hjælpeløsheden i denne drøm sidder så længe efter opvågningen.
• Matthew Walker, Why We Sleep (2017) — om REM-søvnen og muskellammelsen, der også omfatter stemmen.
• Calvin Hall & Robert Van de Castle, The Content Analysis of Dreams (1966) — normative data, relevant fordi de viser, hvor stor en plads mislykkede handlinger fylder i almindelige drømme.